Kom gratis med til den storslåede åbning af Musikkens År 2025
Invitation og program til den officielle åbning af Musikkens År 2025
Søndag 12. januar 2025 kl. 13-16.
Musik- og Teaterhuset Sønderjyllandshallen, Aabenraa
Træd ind i Sønderjyllandshallens foyer kl. 13 til swingende jazz og en varm nytårsvelkomst med bobler og en sød overraskelse, når vi på skyder gang i Musikkens År 2025!
Kl. 14 sparkes festlighederne i gang med en velkomsttale fra borgmester Jan Riber Jakobsen, hvorefter den karismatiske Rasmus Bjerg, kendt blandt andet for sine hyldestkoncerter til John Mogensen, fører salen igennem dagen som konferencier med masser af smil og energi.
Aabenraa Brass Band sørger for festlig stemning med glade wienertoner og festlige marcher, mens solist Line Husted tilføjer ekstra glans til koncerten.
Sct. Jørgens Pigekor inviterer publikum til fællessang, så stemmerne varmes og fællesskabet styrkes.
Arrangementet slutter kl. 16, med en pause til forfriskninger undervejs. Glæd dig til en eftermiddag fyldt med musik, fest og fællesskab - den perfekte nytårsstart for musikelskere!
Tilmelding:
Arrangementet er gratis, og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet her:
musikkensaar2025.dk/arrangementer
Opdatering 19.11.24: Der har været kæmpe opbakning til Nytårskoncerten og alle billetter er nu booket. Der er mulighed for at blive skrevet på venteliste via tilmeldingssiden.